Tarteletfest

En ny tradition, blev sidste år startet op på Æblehaven, vores Tarteletfest. Rammerne omkring festen tager udgangspunkt i en anden årelang tradition, som der vil blive skrevet mere om, senere på året. Dagen går i sin helhed ud på at tilbyde borgerne en masse sanseoplevelser, samt 1-1 tid med medarbejderne.  Navnet på dagen har vi valgt skal tage udgangspunkt i noget borgerne husker - nemlig dagens menu.

På gelænderet langs haven og stien rundt om Æblehaven, hænger der forskellige poser med hver deres sanseting i. Ting der kan smages, føles og mærkes på, samt duftes til. Man kan sidde i kuglestol, få klangmassage, samt spille med forskellige instrumenter. I bålhuset er der tændt op for bålet og her kan man slutte af med en pølse, the eller kakao.

Når aktiviteterne i haven er slut, samles vi i vores interne aktivitetstilbud, til sang og musik. Her får vi besøg af to spillemænd som spiller på kontrabas, guitar og violin. De spiller alle de gode gamle spillemandsviser, noget som er genkendeligt for størstedelen af Æblehavens borgere. De borgere som har glæde af det, sidder tæt på spillemændene, så de har mulighed for at mærke på instrumenterne mens der spilles.

Efter aftensmaden og et lille hvil, slutter vi dagen af ved igen at mødes i aktivitetstilbuddet. Her bliver der læst historier op og efterfølgende er der fælles aftenkaffe med lidt sødt til.

Hver borger deltager på egne præmisser. Nogle kan være med til alle aktiviteter, andre har brug for hvil eller en længere pause ind i mellem – vigtigst er, at borgerne oplever nærvær og samspil uanset dagsform og måden at kunne medvirke på.


Konsekvenser af manglende hudkontakt i en Coronatid

Corona-tiden er en udfordring for os alle. Vores sociale liv er ikke det samme og mange må isolere sig. Det kan tage hårdt på psyken, selvom vi kan forstå det der sker.

Men hvad med de mennesker der ikke har den forståelse og som vi ikke kan give en forklaring? De står pludselig i en ny hverdag, med restriktioner der ikke giver mening for dem. Fællesskabet de er vant til er forsvundet og de tilbringer mere tid i deres lejligheder end før. Duften af andre mennesker er også væk og der dufter mere og mere af sprit, samtidig med at de bliver rørt mere ved med handsker end med hud mod hud. Vibrationerne fra det andet menneske der plejer at sidde i den anden ende af sofaen er væk og de afslutter dagen alene i stedet for i fællesskab. Hvilke konsekvenser kan det give?

På Æblehaven bor en borger med medfødt døvblindhed. Hun holder meget af at få knus og kram og tager ofte selv initiativ til det. I dette tilfælde gik der ikke længe før vi så de første tegn på, at hun ikke fik den nære kontakt hun var vant til. Mange steder på kroppen fik hun flere og flere blå mærker af at nive sig selv og hun blev mere tilbageholden i sine initiativer. Yderligere udviklede hun helvedessild – noget vi ikke havde set hos hende før.

Om det har en sammenhæng, kan vi kun gisne og komme med egne teorier om. Men kan den manglende fysiske kontakt have udviklet eller øget hendes stress niveau? Har den stress sat gang i en fysisk reaktion? Og var helvedessilden en form for reaktion af det?

Det er skræmmende hvor hurtigt mange års arbejde med, at gøre borgeren nysgerrig og tryg ved omverdenen, kan gå tabt på bare et par uger. Fysisk kontakt og nærvær har en indvirkning på borgernes psykiske velvære og det sætter store krav til os som medarbejdere, at kunne finde en gylden middelvej i en tid med Corona, så borgerne får den kontakt de har behov for.