Wellnessbillede

Søndagshygge

Wellnessoplevelse

På en almindelig hverdag skal beboerne i Ilden tidligt op og afsted i dagtilbud, men i weekenderne er der tid og mulighed for at skrue ned for tempoet. Her kan beboerne, lige som så mange andre, godt lide at sove længe og tage den helt med ro.
Det er også her vi har mulighed for at lave nogle andre aktiviteter end vi har tid til i hverdagen.
Mine to faste weekendpartnere, Bente og Jeanette, har i aftenvagten lørdag aftalt at vi skal samle beboerne i stuen og lave en dejlig afslappende wellnessoplevelse, søndag formiddag – det var jeg selvfølgelig med på!

Forberedelserne til sådan en omgang wellness hygge kan være lidt omfattende.
Wellness er mange ting, f.eks. fodbad, massage, klang massage, håndmassage, rolig musik og ikke mindst tid, nærvær og tæt kontakt.
På en almindelig weekendvagt er vi tre pædagoger til seks beboere og der er mange praktiske opgaver der skal håndteres i form af blandt andet personlig hygiejne, måltider og vasketøj. Det kan derfor være en prøvelse at samle beboerne på samme tid i en længere periode, men det kan lykkedes hvis man virkelig giver det et forsøg.
Vi havde aftalt at wellness hyggen startede en times tid inden frokosten, det gav et par timer til alt det praktiske og til at sove længe inden også.

Keep it simple, but good

På sådan en almindelig søndag formiddag, med begrænset tid men overskud til aktiviteter, er det vigtigt at sørge for at vi ikke gaber over for meget. Aktiviteten skal være simpel, uden for meget opstilling og oprydning. Der blev tændt for duftlyst, roligt wellnessmusik spillede over anlægget, lyset blev dæmpet i stuen, beboernes forskellige cremer og olier blev fundet frem og så var der gang i wellness/hygge.
Jeanette, Bente og jeg hjalp beboerne med at sidde i stuen så det gav mening for dem, nogle kan godt lide at slappe af til musikken, enten siddende i kørestolen eller ligge med kugledyne over sig og nogle fik massage på fødderne eller hænderne med duftende cremer eller olier, der var dog en enkelt der ikke havde lyst til at deltage, han var inde i stuen og se løjerne, men kørte lidt senere ind til sig selv igen.
Jeanette der har været på klangmassagekursus fandt sine skåle frem og gav også beboerne klangmassage hvilket er et stort hit er i afdelingen.
Der blev skruet op for sansestimulerende aktiviteter og vi kunne hurtigt se effekten. Beboerne blev afslappede, rolige og smilende hvilket også smittede af på os mens vi sad og masserede beboerne.

I forhold til tid, så var en times tid inden frokost et ret godt tidspunkt – for os, den her gang. Næste gang kan det være at det først kan blive efter frokost eller lige efter morgenmad, det kommer alt sammen an på dagen og beboerne.

Vi blev dog hurtigt enige om at sørge for at lave wellness hygge oftere, vi snakkede endda om, at til sommer kan vi trække aktiviteten udenfor en dag, hvor solen skinner og der er dejlig varmt på terrassen.

 


Julepakker

Jul i Ilden

Julen nærmer sig

December er en travl måned, og det er den også i Ilden, faktisk er der travlt allerede fra slutningen af november. Der kommer mange forskellige tilbud om oplevelser i julemåneden. Kloden er kun 6 år gammel, pædagogerne er en blanding af pædagogerne fra gamle afdelinger og nyansatte pædagoger. I Ilden er vi derfor stadig ved at fastlægge hvilke traditioner vi gerne vil holde fast i og afprøver også nye eller tilpasser de traditioner der allerede ligger fast.

Nogle af de aktiviteter beboerne i Ilden er inviteret til/har arrangeret:

  • Allehelgen
  • Sansegudstjeneste
  • Julefrokost
  • Juletur
  • Store bagedag
  • Julegudstjeneste

Udfordringer

I Ilden stræber vi som regel på at alle beboerne kommer ud og oplever så meget som muligt.
Men vi er udfordrede på at der er fem kørestolsbrugere i Ilden og som regel kun tre pædagoger på arbejde, derfor kræver det at vi får hjælp af lidt ekstra hænder når vi skal ud og af huset.
Vi inddrager gerne vores leder til at hjælpe med at skubbe en kørestol eller køre bussen for os og måske kan vi spørge om hjælp fra de andre afdelinger til også at skubbe en kørestol. Vi er også så heldige at vores leder gerne lader os kalde ekstra vikarer ind til særlige begivenheder.

Julen – Sansernes fest

For at understrege at vi er kommet til en særlig tid på året, er det vigtigt med traditioner. Det er de klassiske traditioner som jule bag, lyskæder og lyskilder i alle mulige former, juletræ og julekalendere (gerne dem med chokoladesmag).
Der bliver skruet helt op for sanseindtrykkene i december måned.
Nogle af de særlige traditioner vi har i Ilden er f.eks. den dag hvor Janne tager sin frituregryde med og der bliver kogt klejner til den store guldmedalje.
Kloden holder også store bagedag med julesmåkager, duften breder sig i levegrupperne, der bliver smagt og mærket på dejen og til sidst smages der på de lækre småkager.
Her i Ilden er vi især glade for småkager med tranebær og lakrids – opskriften er længere nede i teksten!
Beboerne i Ilden tager også til forskellige julearrangementer: julefrokost, juletur og julegudstjeneste.

I år har Aalborg ZOO hængt julelys op rundt i parken og julelys er et stort hit i Ilden, og der blev derfor lagt ekstra energi i en juletur for alle beboerne. Efter der var set på julelysene og mærket den kolde vind i kinderne, var de på restaurant i ZOO. Jeg har fået fortalt at beboerne nød turen på restaurant. Det kan ellers godt være lidt spændende hvordan de reagerer på at sidde i et rum med flere mennesker, hvor der kan være larm og lidt uro. Men det var en vellykket tur med glade beboere – det kunne godt gå hen og blive en ny fast tradition.

Snart kommer juleaften – jeg skal holde jul i Ilden sammen med gode kolleger og de fem skønne beboere der holder jul i Ilden, jeg er sikker på at det også bliver en dejlig aften, med alt hvad der tilhører!

God jul og godt nytår fra alle os på Kloden i Aalborg!

Opskrift på lakrids-tranebærsmåkager

Fra bogen ”Grigo’s hjemmebag” af Markus Grigo, ca. 35 småkager

½tsk bagepulver
60g soltørrede tranebær
1 æg
180g koldt smør, skåret i tern
30g lakridspulver
250g hvedemel
225g fint rørsukker

Sigt mel og bagepulver sammen i en skål, tilsæt lakridspulver, soltørrede tranebær og smør. Findel smørret ud i blandingen med fingrene, indtil smørret ikke kan mærkes mere.
Tilsæt rørsukker og æg, saml dejen hurtigt og forsigtigt med hænderne – du må endelig ikke ælte dejen.
Del dejen i 2 og tril hver til en pølse med en diameter på størrelse med en 20 krone.
Pak dejrullerne i bagepapir og stil dem i køleskab eller i fryseren, til de er hårde – eller i hvert fald kolde.
Skær dejrullerne i 1cm tykke skiver og form dem evt. lidt mere runde, inden de sættes på bageplader med bagepapir. Sæt dem med lidt afstand til hinanden, de flyder lidt ud.
Bag dem ved 180grader varmluft i 8-10 minutter. Tag dem ud og lad dem køle lidt af på bagepladen, inden de flyttes over på bagerist, hvor de afkøles helt. Når de er helt afkølet, opbevares de i en beholder med tætsluttende låg.

 

Velbekomme!


Skelethoved med blomster

Halloween på Botilbuddet Kloden

Halloween på Kloden

Efteråret og vinteren er en tid hvor der er mange traditioner på Kloden og i det hele taget på hele CDH. Det er derfor oplagt for mig at skrive om her på bloggen.
Mine små hverdags blog-indlæg håber jeg er med til at inspirere, men jeg vil også gerne belyse nogle af de udfordringer vi oplever i hverdagen og hvordan vi vælger at takle udfordringerne.
I forberedelse til et blogindlæg som dette, er jeg rundt og snakke med mine kollegaer, ikke kun i Ilden men også i de andre levegrupper, for at høre hvordan de oplever og takler aktiviteter på Kloden. Det er spændende at høre de forskellige levegruppers overvejelser og fremgangsmetoder.
Jeg vælger at holde fokusset på Ilden igennem oplægget, da det er her jeg selv har base.

Bagedysten

I weekenden inden d. 31. oktober, bliver der på Kloden holdt Halloween kagedyst, de fire levegrupper på Kloden: Jord, Vand, Luft og Ild laver hver især en kage med halloween tema. Beboere og pædagoger samles omkring de fire kager i fællesstuen, der bliver smagt på alle kagerne og det er beboerne der bedømmer hvilken kage der skal vinde vandrepokalen for den bedste halloween kage.

Ilden bager

Beboerne er med igennem processen om at få lavet kagen der skal repræsentere deres levegruppe.
I Ilden er beboerne med til at handle ind, bage og pynte kagen.
At bage med en beboer med døvblindhed og som også sidder i kørestol pga. f.eks. cerebral parese kan være en udfordring. Her I Ilden fokuserer vi på at stimulere sanserne i de aktiviteter der sker.
Ingredienserne kan man smage på, dufte til og mærke mellem fingrene og på tungen.
Skålen kan placeres i beboerens skød mens man bruger el-piskeris, så det hele vibrerer og larmer.
Pynten kan man også smage på, så skal man bare sørge for at lave og købe lidt ekstra J
Selvfølgelig skal der også smages på det færdige produkt når tiden er.

Praktiske udfordringer

Halloween bagedysten er ny på Kloden, den er kun tre år gammel, så detaljerne omkring det praktiske er vi stadig ved at finde ud af. I Ilden kom bagedysten på et punkt til personalemødet. Her kunne vi snakke om hvad der gik godt, hvad der gik knap så godt og hvad vi gerne vil have der skal ændres til næste år. Når der bliver besluttet noget, oplever jeg, at vi får snakket med de andre levegrupper også, således at alle er med på hvordan det hele kan arrangeres bedre til næste år.

Stemmerne bliver talt

Det er beboerne der stemmer om vinderkagen. Alle kagerne bliver set, smagt og snakket om. Beboerne får derefter et flag de skal sætte i den kage de synes der fortjener vandrepokalen til næste år. Hvis det er helt umuligt at vælge kan man godt få to flag og vælge to kager. Den eneste regel er at man ikke må stemme på sin egen levegruppes kage.
Ildens beboere kan ikke med ord eller tegnsprog udtrykke hvilken kage de synes der vinder – her er til op til beboerens partner at tolke på ansigtsudtryk, kropslige udtryk og beboerens lyde, for at se hvilken kage der er størst reaktion på. Det kan være ekstra høje smask, at der bliver rakt ud efter mere kage, smil, grin og lignende.

Vinderen af årets bagedyst

I år blev vinderen Ilden. Vi stillede op med en lagkage, med hjemmelavede lagkagebunde, vanillecreme, hindbærcoulis, lyserød flødeskum og hjemmelavede marengs spøgelser på toppen.

Trofæet er hjemmelavet, et plastik skelet med trofæ på hovedet og et i et armene spraymalet i guld.
Næste år bliver der igen dystet om trofæet med nye spændende uhyggelige kager.

Er Halloween blevet en del af traditionerne på jeres arbejdsplads endnu og i så fald hvordan gør I?


Alle kan bevæge sig i hverdagen

Alle kan bevæge sig i hverdagen

Også beboere med omfattende bevægelseshandicap. Aktiviteterne skal bare tilpasses den enkelte.

Af Anita Jønsson Christensen, pædagog, Kloden/Ilden, Aalborg 

Jeg vil i forbindelse med projektet “Den reflekterende praktiker” dele nogle refleksioner og erfaringer med tilpassede bevægelsesaktiviteter i botilbud.

Jeg er pædagog i et botilbud, hvor flere af beboerne ud over nedsat syn og nedsat hørelse også har omfattende bevægelseshandicap, eksempelvis spasticitet. Da fysisk aktivitet er vigtig for menneskers trivsel generelt, ville jeg gerne blive klogere på, hvordan jeg kan tilbyde dette i botilbuddet. Også til de beboere, der har omfattende motoriske udfordringer.

Jeg har for at blive klogere på emnet haft kontakt med CDH’s APA-team (Adapted Physical Activity, altså tilpasset kropslig aktivitet), ergoterapeut, sparringsgruppen i projektet og kollegerne i Ilden. Tak til jer alle for stor hjælpsomhed og væsentlige input, viden og vinkler på emnet. Det har givet mange refleksioner.

Jeg har undervejs i projektet justeret mit fokus fra noget aftenskoleagtigt til de mange individuelle tilbud om ikke kun store, men også små, kortvarige bevægelsesaktiviteter i hverdagen.

Beboerne har brug for hjælp til at skabe rammerne for at kunne være så aktive som muligt med de udfordringer og ressourcer, de hver især har. Bevægelsesaktiviteter for denne målgruppe tænker jeg meget bredt. Der er tale om beboere, der ikke kan løbe eller gribe en bold. De kan også have vanskeligheder med at kontrollere deres bevægelser. Men de kan udføre mindre og ofte langsommere bevægelser. Og det er vigtigt at vedligeholde og om muligt udvikle de evner, de trods alt har.

Idéliste over aktiviteter Jeg har i samarbejde med kollegerne i Ilden lavet en idéliste med konkrete eksempler på individuelt tilpassede bevægelsesaktiviteter til hver af beboerne på min arbejdsplads.

Nogle af forslagene kræver tid og god normering (eksempelvis bevægelse i varmtvandsbassin) - andre er små kortvarige input, som er lettere at få passet ind i dagligdagen (f.eks. en lille gyngetur i sejlet, når personen alligevel skal forflyttes), og nogle af aktiviteterne kan efter tilrettelægning, introduktion og tilvænning bruges uden eller med kun lidt hjælp og støtte. Der er også nogle aktiviteter, der handler om at give mulighed for stillingsskift og bevægelsesfrihed. Det kan eksempelvis være at hjælpe en beboer ud af sin kørestol og ned at ligge. Nogle af aktiviteterne igen handler om noget, pædagogen gør med beboerens krop, f.eks. at smøre fødder ind i creme. Andre aktiviteter handler om at skabe rammer og motivation for, at beboeren selv bevæger sig, f.eks. at bevæge en arm for at føre noget velsmagende op til munden.

Nøgleordene er Forudsætninger, Motivation og Reaktion Forudsætninger: Når man vælger aktivitetstilbud, må man tage udgangspunkt i beboerens forudsætninger. Hvilke kropsdele kan beboeren bevæge? Det kan f.eks. være en arm, en hånd, ben eller hoved og tunge.?

Motivationen: Hvad motiverer beboeren? Hvad tiltrækkes personen af? Hvad interesserer ham eller hende? Hvad viser personen glæde ved?

Det kan f.eks. være relationer, samspillet med en partner, Sansestimuli f.eks. smag eller vibrationer, udforskning af genstande, at få noget til at ske f.eks. få et instrument til at frembringe en lyd, hvis man har hørelse, eller vælte et tårn, hvis man kan se.

Efterfølgende kan forudsætninger og motivation kombineres på forskellig vis. Her er nogle eksempler:

  • Få placeret en ske med nutella i hånden og selv føre den op til munden
  • Spille på et keyboard
  • Række armen ud og vælte et tårn
  • Plaske i vand med hænder eller fødder
  • Udforske genstande med munden
  • Række ud mod en partner og kramme
  • Komme udenfor og mærke vejrfænomener som vind, temperatur, sol.

Reaktion: Husk altid at aflæse beboerens udtryk, og respektér, hvis der siges fra over for den tilbudte aktivitet, eller hvis beboeren har fået nok, er blevet træt eller bare ikke vil mere.

Fysiske rammer og hjælpemidler støtter bevægelsesfriheden Det at sidde i en kørestol begrænser nogle former for bevægelse. Det kan derfor være rart at komme ud af stolen og kunne bevæge sig mere frit. Nogle kan, når de ligger ned, skifte stilling og f.eks. vælge, om de vil ligge på ryggen eller på siden. Benene kan også bevæges mere frit, og der skal ikke bruges så mange kræfter på at holde hovedet.

Et af de steder, hvor der er størst bevægelsesfrihed, er i vand. Karbad, spabad og varmtvandsbassin er en fornøjelse for mange af de beboere, jeg kender. Kan man ikke selv holde hovedet oven vande, kan pædagogen støtte, og der kan benyttes hjælpemidler som f.eks. en svømmevest.

Der findes forskellige hjælpemidler til bevægelsesaktiviteter. Der er gå-hjælpemidler, f.eks. Meywalker, en slags gangstativ med sæde og handi-sling, som er en gå-sele, der sættes på en loftlift. Nogle gange er det svært at finde det helt rigtige hjælpemiddel, og man må være opfindsom. F.eks. har en beboer, som gerne vil udforske med munden, fået monteret forskellige genstande på et skærebræt, der sidder på en fleksibel “arm,” der kan sættes fast på en bordkant.

Struktur, gentagelser og færdigheder er gode for aktiviteterne Vi har i Ilden gennemført et projekt omkring arousal-regulering (se sidste nr. af Luppen & Tegn’Stiften, red.). I den forbindelse har beboere fået tilbudt samme aktivitet på samme tidspunkt hver dag igennem flere måneder. Det har haft den effekt, at i hvert fald nogle af beboerne viste tegn på genkendelse, var parate og tog initiativ til at gå i gang med aktiviteten. De blev også bedre

til at de konkrete bevægelsesaktiviteter og mere udholdende. Så det kan give nogle gevinster med strukturerede, hyppigt tilbagevendende aktiviteter.

Variation er godt Det er godt for kroppen med varierede bevægelser og stillinger i løbet af en dag, så der er også gevinster ved at tilbyde noget forskelligt. F.eks. undgås liggesår.

Relationer spiller også ind Når en beboer og en medarbejder laver aktiviteter sammen, vil de naturligt påvirke hinanden. Begge påvirkes via spejlneuroner af hinandens dagsform og humør. Den generelle relation spiller også ind: Hvor godt kender man hinanden, hvilke oplevelser har man haft sammen og hvor godt kan man lide hinanden? Både medarbejder og beboer kan have forskellig dagsform. Det kan være nogle af grundene til, at en beboers motivation for samme aktivitet kan variere.

Aktiviteterne skal være tilbud, som tager udgangspunkt i beboernes forudsætninger og motivation, beboeren skal efter bedste evne forberedes på aktiviteten, og pædagogen skal være opmærksom på beboerens signaler (mimik, lyd osv.), der fortæller, om beboeren ønsker at aktiviteten fortsættes, justeres eller afbrydes. Der er mange ting, der spiller ind (bl.a. andre behov (f.eks. bleskift eller sult) samt dagsform hos beboer og pædagog), og det kan derfor sagtens være at samme aktivitetstilbud modtages positivt den ene dag og afvises den næste.

Bevægelsesaktiviteter i en hverdag, som skal hænge sammen Da vi i et botilbud har mange forskellige opgaver for at få hverdagen til at hænge sammen, og eftersom det er beboernes fritid, vi varetager, vil jeg prioritere, at aktivitetstilbuddene er frivillige, lettilgængelige og individuelle. Aktiviteter i en gruppe synes jeg passer bedre ind i et skoletilbud, beskæftigelsestilbud eller aktivitets- og samværstilbud. I botilbuddet har beboerne hver især nogle ting, der skal passes, f.eks. personlig hygiejne og medicin. Så bevægelsesaktiviteterne skal være et tilbud, de kan vælge til eller fra. Aktiviteterne må gerne være små og kortvarige, fordelt over dagen, så beboeren hyppigt får brugt sin krop på forskellige måder.


Færdige halloween græskar

Stjernestunder

Velkommen til døvblindhed.dk, et spændende projekt som jeg, som pædagog, synes er fantastisk at være en del af. Vidensdeling er en vigtig del af min praksis, da jeg ofte oplever at der findes en masse skjult viden hos mine kollegaer.

Jeg arbejder på botilbuddet Kloden, i levegruppen Ilden, som et er et botilbud for voksne med medfødt døvblindhed. På Kloden bor der 25 beboere og de seks af dem bor i Ilden.
Stjernestunder, pædagogiske dilemmaer, udfordringer og tips og tricks er nogle af de temaer jeg vil belyse i mine blogposts. Jeg, vil sammen med mine kolleger i Ilden og måske også på hele Kloden fortælle om, hvordan vores hverdagspraksis ser ud og hvilke udfordringer såvel som succesoplevelser vi løber ind i.

Første blogpost fra mig er en stjernestund fra Kloden: Løvfaldsdag
På Kloden gør vi meget ud af traditionerne og siden Kloden kun er 6 år gammel, har der været rig mulighed for at skabe nye traditioner, som er med til at fejre årstiderne, helligdage eller bare en helt almindelig onsdag aften. Efteråret bliver markeret med det vi kalder Løvfaldsdag, der bliver holdt i haven med mad over bål, heksesuppe og forskellige aktiviteter som f.eks. græskarudskæring, male på sten eller lærreder, lave æblemost, mærke på kastanjer og mærke, at kulden begynder at bide lidt i kinderne. I år var vejret fantastisk med solskin, men om der havde regnet eller blæst, ville der stadig have været en Løvfaldsdag i haven.

Græskarudskæring med borgerne
Græskarudskæring med en beboer med døvblindhed kan være et spændende og udfordrende projekt. Men jeg oplever, at hvis man som hjælper, sætter tempoet ned og bruger sine sanser sammen med beboeren kan processen blive en fantastisk oplevelse for begge parter. At inddrage beboeren ved at præsentere græskaret, evt. sætte det i skødet på beboeren, så han/hun rigtig kan mærke tyngden, størrelsen og overfladen og samtidig tale sammen om græskarret med beboeren, måske under processen, måske når I er færdige med udskæringen. Gennem hånd over hånd kan man sammen skære græskarret ud, måske har beboeren lyst til at styre kniven selv, eller måske vil beboeren helst bare kigge på. Det handler om at tilpasse aktiviteten til den beboer du hjælper. Indmaden af græskarret er blødt og klistret med små kerner man kan mærke på, en god sansestimulerende aktivitet, hvor også den søde duft af græskar breder sig omkring beboeren. Til sidst skal man sørge for at sætte lys i græskarret, om det er et stearinlys, lys med batteri eller lyskæde er ikke vigtigt, men på en mørk aften, kan det have en stor effekt at se på de oplyste græskar i haven.

Beboere, pædagoger, vikarer og studerende samles i haven og får stimuleret alle sanserne mens hyggen står på. Der er også opbakning fra vores ledere, der gerne deltager i festlighederne sådan en solrig lørdag. I år har beboerne malet på lærreder i efterårsfarver, disse billeder bliver hængt op på Kloden i et fællesareal, og på denne måde er beboerne med til at sætte deres præg på Kloden.

Traditioner og forventninger
Løvfaldsdagen er en ny tradition, kun tre år gammel, det er derfor også en udfordring at få skabt rammerne således, at dagen er nogenlunde ens hvert år. Men det er en proces, og vi bliver bedre til strukturen. Løvfaldsdagen bliver altid holdt i haven på Kloden, pynten er den samme, græskarudskæring og pandekager over bål er gengangere, hvilket heksesuppen der bliver serveret til frokost også er. På denne måde kan vi med årene få skabt genkendelighed og forudsigelighed, som er noget af det der definere en tradition, og som også er essentiel for beboere med medfødt døvblindhed, da det kan være med til at skabe en forventningsglæde.

Hvilke traditioner glæder I jer til, og hvordan sørger I for at traditionerne bliver opretholdt år efter år på jeres arbejdsplads? Del gerne jeres erfaringer i kommentarerne :)