En studerendes betragtninger – skrevet af psykologistuderende Rasmus Hougaard Pedersen

Mit 2019 har været præget af døvblindhed. Eller rettere sagt en introduktion til døvblindheden fordi, at jeg kan næppe sige, at jeg helt kan forstå, hvordan at det må være for personer at leve med døvblindheden. Jeg er studentermedhjælper og studerer til dagligt psykologi på Aalborg Universitet. Jeg har i dette semester været så heldig at kunne koble min faglighed fra uddannelsen og arbejdet på ISHD gennem bl.a. mit projekt på 9. semester. Herigennem har jeg udarbejdet et materiale over en kvalitativ undersøgelse, der har fokus på børn og unges skildringer af deres hverdagsverden med Usher-syndrom. Det viser sig nemlig, at der ikke er lavet meget forskning, der udelukkende beskæftiger sig med børn og unge og deres forståelse af deres egne livsomstændigheder med Usher-syndrom. Samtidig er der lavet en lang række studier, der belyser, at personer med Usher-syndrom har en øget psykosocial sårbarhed og desværre er i øget risiko for en lang række meget uhensigtsmæssige følger.

Derfor var der studentermedhjælpere og konsulenter, der heldigvis fik øjnene op for denne mangel på viden og igangsatte en undersøgelse. Tre kyndige konsulenter fra henholdsvis CFD og ISHD har interviewet syv børn og unge, og jeg har så lavet det omfattende (og til tider trættende) transskriptionsarbejde, der har resulteret i 163 siders beskrivelser af børn og unge liv med Usher. Gennem en eklektisk analytisk ramme med elementer hentet fra tematisk analyse og content analysis, så er der identificeret 10 temaer, der går på tværs af de syv interviews. Det er temaer, der bl.a. skildrer deres fysiske og psykiske udfordringer, deres forhold og udvikling i forholdet til diagnosen, relationernes betydning, strategier, og flere andre temaer, der meget bredt beskriver tilværelsen af at være ung med Usher. Temaerne giver mulighed for at fordybe sig yderligere, og jeg arbejder lige nu på et materiale omkring Anderledeshed, som var særligt til stede i de unges beskrivelser. Ved at have en større forståelse for de forhold, som de unge selv skildrer i deres liv, så kan det blive muligt at kunne intervenere på en mere effektiv måde, så man kan undgå de psykosociale konsekvenser som bl.a. ensomhed og isolation, der kan være forbundet med at leve med døvblindhed i dag.

Nogle af de særlige aspekter, som projektet og arbejdet på ISHD har lært mig, er et større fokus på mere praksisrettede problemstillinger. På universitetet lærer du at reflektere kritisk over metodiske og teoretiske perspektiver, men du finder først ud af hvor værdifuld en viden, som du har lært, når den bliver anvendt til at kunne forstå og bearbejde praktiske problemstillinger, som der eksisterer udenfor universitetets mure. Det giver det en helt anden motivation for sit fag, når man kan fornemme de virkelige implikationer ud fra det arbejde, som man har været i gang med, og denne kobling er jeg meget taknemmelig for at have prøvet i 2019. Jeg håber således også i dette år; 2020, at videreudvikle og formidle viden fra mit arbejde, der kan få betydning for professionelle og personer, der har døvblindhed tæt inde på livet.

 

Privacy Preference Center