Stjernestunder
Velkommen til døvblindhed.dk, et spændende projekt som jeg, som pædagog, synes er fantastisk at være en del af. Vidensdeling er en vigtig del af min praksis, da jeg ofte oplever at der findes en masse skjult viden hos mine kollegaer.
Jeg arbejder på botilbuddet Kloden, i levegruppen Ilden, som et er et botilbud for voksne med medfødt døvblindhed. På Kloden bor der 25 beboere og de seks af dem bor i Ilden.
Stjernestunder, pædagogiske dilemmaer, udfordringer og tips og tricks er nogle af de temaer jeg vil belyse i mine blogposts. Jeg, vil sammen med mine kolleger i Ilden og måske også på hele Kloden fortælle om, hvordan vores hverdagspraksis ser ud og hvilke udfordringer såvel som succesoplevelser vi løber ind i.
Første blogpost fra mig er en stjernestund fra Kloden: Løvfaldsdag
På Kloden gør vi meget ud af traditionerne og siden Kloden kun er 6 år gammel, har der været rig mulighed for at skabe nye traditioner, som er med til at fejre årstiderne, helligdage eller bare en helt almindelig onsdag aften. Efteråret bliver markeret med det vi kalder Løvfaldsdag, der bliver holdt i haven med mad over bål, heksesuppe og forskellige aktiviteter som f.eks. græskarudskæring, male på sten eller lærreder, lave æblemost, mærke på kastanjer og mærke, at kulden begynder at bide lidt i kinderne. I år var vejret fantastisk med solskin, men om der havde regnet eller blæst, ville der stadig have været en Løvfaldsdag i haven.
Græskarudskæring med borgerne
Græskarudskæring med en beboer med døvblindhed kan være et spændende og udfordrende projekt. Men jeg oplever, at hvis man som hjælper, sætter tempoet ned og bruger sine sanser sammen med beboeren kan processen blive en fantastisk oplevelse for begge parter. At inddrage beboeren ved at præsentere græskaret, evt. sætte det i skødet på beboeren, så han/hun rigtig kan mærke tyngden, størrelsen og overfladen og samtidig tale sammen om græskarret med beboeren, måske under processen, måske når I er færdige med udskæringen. Gennem hånd over hånd kan man sammen skære græskarret ud, måske har beboeren lyst til at styre kniven selv, eller måske vil beboeren helst bare kigge på. Det handler om at tilpasse aktiviteten til den beboer du hjælper. Indmaden af græskarret er blødt og klistret med små kerner man kan mærke på, en god sansestimulerende aktivitet, hvor også den søde duft af græskar breder sig omkring beboeren. Til sidst skal man sørge for at sætte lys i græskarret, om det er et stearinlys, lys med batteri eller lyskæde er ikke vigtigt, men på en mørk aften, kan det have en stor effekt at se på de oplyste græskar i haven.
Beboere, pædagoger, vikarer og studerende samles i haven og får stimuleret alle sanserne mens hyggen står på. Der er også opbakning fra vores ledere, der gerne deltager i festlighederne sådan en solrig lørdag. I år har beboerne malet på lærreder i efterårsfarver, disse billeder bliver hængt op på Kloden i et fællesareal, og på denne måde er beboerne med til at sætte deres præg på Kloden.
Traditioner og forventninger
Løvfaldsdagen er en ny tradition, kun tre år gammel, det er derfor også en udfordring at få skabt rammerne således, at dagen er nogenlunde ens hvert år. Men det er en proces, og vi bliver bedre til strukturen. Løvfaldsdagen bliver altid holdt i haven på Kloden, pynten er den samme, græskarudskæring og pandekager over bål er gengangere, hvilket heksesuppen der bliver serveret til frokost også er. På denne måde kan vi med årene få skabt genkendelighed og forudsigelighed, som er noget af det der definere en tradition, og som også er essentiel for beboere med medfødt døvblindhed, da det kan være med til at skabe en forventningsglæde.
Hvilke traditioner glæder I jer til, og hvordan sørger I for at traditionerne bliver opretholdt år efter år på jeres arbejdsplads? Del gerne jeres erfaringer i kommentarerne :)
