Raketter der letter

Du gætter aldrig, hvad projektet kom til at hedde!

Mere end hver anden imod ny teknologi!

I Nordjylland er vi langt fra enige om, hvorvidt det er en god idé at indføre nyt teknisk udstyr som robotter, sensorer, apps, ipads osv i det offentlige. Sådan lyder det i en befolkningsanalyse foretaget af Medico Insight+, der har spurgt 1307 danskere om deres holdning til teknologi. Særligt interessant bliver det, når vi isoleret set kigger på kvinder med høj anciennitet. Og tilsætter vi lidt geografisk krydderi har vi i Nordjylland ikke været så enige siden Drømmekagen blev erklæret Nordjysk: Her er mere end hver anden adspurgte nemlig imod ny teknologi.

Man siger, at man er uskyldig til det modsatte er bevist, og jeg tror i øvrigt kun på den statistik jeg selv har manipuleret. Statistikken her har måske været aktuel engang men er i dag løgn og latin: Fra ledelse til medarbejdere.

Mit navn er Mads Lund-Petersen og jeg arbejder som innovationskonsulent i Området for Kommunikation og Specialpædagogik. Jeg er gæsteblogger og kommer til at bidrage med små fortællinger fra udviklingsverden - særligt når det indebærer nye teknologier. For at forstå min påstand om statstikken herover, skal vi springe lidt i tid og sted, så spænd bælterne og fyld kaffekanden, nu rejser vi en tur ind i udviklingshjertet på vores lille organisation i nordens Paris, Aalborg.

Alting har en ende – en regnorm den har to…

I 1968 skrev den britiske forfatter Arthur C. Clarke romanen Rumrejsen 2001. Sideløbende blev romanen filmatiseret og værket blev således til mens filmen blev indspillet i samarbejde med instruktøren Stanley Kubrick. Resultatet blev en af de mest ikoniske og kult science fiction film nogensinde. Men hvad har halvfærdige romaner og syrede fremtidsfilm om ondskabsfulde (men intelligente) robotter med vores virkelighed her i området for Kommunikation og Specialpædagogik i 2019 at gøre? Det vender vi tilbage til lidt senere.

Vores såkaldte IKT-projektet er ikke hos os længere. For IKT-projektets vedkommende skiftede projektet ham i takt med dets indledningsvise forundersøgelser. I starten af 2019 opdagede vi gennem interviews på bl.a. botilbuddene Kloden og Danalien, at der var ganske få medarbejdere, der dels vidste, hvad bogstaverne IKT stod for, og dels vidste, hvad man mente, når man talte om IKT. Det viste sig at være en stor barriere for projektets videre fremdrift. For hvordan kunne vi arbejde med IKT, når ikke engang vi vidste, hvad IKT var? Du har måske allerede Googl’et IKT og erfaret, at der i skrivende stund er 21.100.000 resultater. Det er derfor med IKT, som det er med alt andet. Alting har en ende. En regnorm har dog to. I hvert fald, hvis du spørger Shu-bi-dua. En regnorm er altså undtagelsen, der bekræfter reglen.

Heldigvis er ethvert problem en løsning i forklædning og med hjælp fra et af centerets teknologi-fortalere udskiftede vi IKT-begrebet med ’pædagogisk teknologi’. Med IKT’ets endeligt og dette nye arbejdsbegreb, manglede vi kun en projekttitel. I bedste click-bait stil lader vi dog titlen vente lidt endnu, og kalder projektet for Projektet. Du gætter nemlig aldrig, hvad det så kom til at hedde…

Afprøvning af fire indsatser

Hvordan kan teknologi skabe de bedste forudsætninger for at hjælpe borgere og medarbejdere, og dermed gøre organisationens tilbud og afdelinger teknologisk førende og dagsordensættende?

Svaret er fire indsatser vi kalder for Borgerprofiler, Sprint, Supportrelation og Skalering, som alle bygger på interviews med medarbejdere og ledere. De fire indsatser bliver i skrivende stund færdigpudset og i november afprøver vi dem i samarbejde med udvalgte beboere fra bostederne Kloden og Danalien, som projektet foreløbigt er afgrænset til. Målgruppen er voksne med medfødt døvblindhed.

Indsats 1 Borgerprofiler: Øge vores brugerdrevet fokus med afsæt i borgernes behov og problemer ved hjælp af et borgerprofilsskema, som også kan bruges på tværs af borgerne
Indsats 2 Sprint: Øge medarbejdernes ejerskab til og viden om nye teknologier gennem et såkaldt IKT-sprint (udviklingsforløb) over to uger med fokus på borgere og teknologi
Indsats 3 Support: Øge kendskabet til og relationen mellem teknisk IT-support og pædagoger ved at kommunikere om de muligheder vi har i dag
Indsats 4 Drift og Skalering: Forbedre forudsætninger for drift og forberede skalering ved at organisere ledelsen fra start og dermed prioritere og sikre vidensdeling af forudsætninger

Dem kommer vi til at tale mere om i nogle af de næste blogindlæg som jeg, eller andre involverede i projektet, skriver om her på bloggen.

Nordjyske kvinder med høj anciennitet og bløde mænd

”Jeg har læst en undersøgelse, der viste, at kvinder ikke tænder på bløde mænd. Hvordan ved man, om man er en blød mand? Man kunne fx prøve at stille skarpt på sin kone, og stille sig selv spørgsmålet, hvad har samlivet med mig gjort ved hende? Er hun stadig en glad legekammerat, eller er hun blevet en sur dominerende kælling? Hvis det er det sidste, så er der noget der tyder på, at man ikke har givet hende det modspil hun har krav på, og samtidig bedt om”.

Sådan joker Niels Hausgaard i et af hans utallige one man shows, og vi kunne stille selv samme spørgsmål: Er vores organisation stadig en glad legekammerat? Svaret er til dels nej. Vi har måske ikke været gode nok til at give det modspil, som der er blevet efterspurgt ift. pædagogisk teknologi, for som en af medarbejderne fra Kloden så pænt formulerer det: ”Jeg kommer tit ud på plejehjem eller lignende og tænker hold kæft hvor er det smart, hvorfor har vi ikke det?”

For nok er Nordjyske kvinder med høj anciennitet skeptiske for teknologi, men den skepsis har længe været forankret hos en ledelse, som netop har afspejlet dette demografiske forhold. Det modsatte viste sig nemlig ude i driften, hvor alle længe har stillet spørgsmålet: Hvorfor har vi ikke gjort det her noget før?

Nu har ledelsen for alvor fået øjnene op for potentialet af pædagogisk teknologi og som et resultat af en inspirerende konference ved Socialstyrelsen blev projektet født og forankret i tilbuddet Aktivitets- og Botilbud – CDH under tilbudsleder Lotte Hornung.

Du gætter aldrig, hvad projektet kom til at hedde!

En projekttitel eller overskrift skal stå på mål med det projektet eller artiklen indeholder. Det vil altså sige, at du skal komme ud på den anden side af dette blogindlæg, med en viden, der sikrer, at du ved hvad dette projekt handler om (i grove træk) og hvorfor vi er, hvor vi er. For at finde svaret skal vi en tur ud af EU. For skæbnen ville, at undertegnede på en konference i Norge mødte Jamie Knight og hans sidekick ’Lion’. Jamie arbejder som Senior Accessibility Specialist hos BBC og i hans præsentation på konferencen forklarede Jamie, hvordan teknologi har hjulpet ham med at give stabilitet, autonomi og uafhængighed. Han brugte frasen: ”For me, technology is like Magic”. Han referer altså her til føromtalte britiske forfatter Arthur C. Clarke, som står bag det vi populært kalder for Clarkes tre love og særligt den tredje lov er blevet en inspiration til projektet her:

”Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic”. Her siger Arthur nemlig, at en tilstrækkelig avanceret teknologi ikke kan skelnes fra magi. I projektets styregruppe tror vi ligeledes på denne lov; at teknologi kan være som magi. Projektet kalder vi derfor ’Teknologi kan være Magi’.

Da filmen Rumrejsen 2001 havde premiere i 1968, blev den præsenteret for en verden, som på en måde ventede på en film, der kunne give en vision for fremtiden. Dengang havde man ikke megen erfaring med rumrejser og for stort set hele verden var tanken, om et uendeligt univers, både skræmmende, inspirerende, fremmede og uoverskueligt. Det var endnu kun få mennesker, der havde prøvet en computer.

På botilbuddene og i aktivitetscentrene har man også ventet, længe. Måske ikke på en film men på en ny fortælling, et sted at starte og en vision at sigte efter. For selvom vi gennem flere år har anvendt teknologier, går tingene så stærkt i dag at ingen kan prale af at have ret meget mere end et par års erfaring med en specifik teknologi og ingen ved alt. Efterhånden som vi bliver klogere i processen og arbejdet med nye pædagogiske teknologier, må vi derfor tilpasse fortællingen undervejs som vi skriver vores historie - ligesom Arthur og Stanley i udviklingen af Rumrejsen 2001.

Dette er vores rumrejse 2019. Jeg håber I vil følge med her på bloggen som projektet skrider frem. Projektet er nemlig som med førnævnte Shu-bid-dua lingo: Alting har en ende, en regnorm den har to. Regnormen må være undtagelsen, der bekræfter reglen. Så selvom man har prøvet med denne slags projekter og indsatser før, er dette projekt undtagelsen, der bekræfter reglen.

Ready for take off - nu letter vi!