"Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man tager det."

                                   Overgang fra Visuelt til taktilt tegnsprog. Et tværfagligt projekt.

 

Når en borger, bosat på bosted, med høretab og tegnsprog som primære kommunikationsform gradvist mister synet, er der mange faktorer at tage hensyn til. Kommunikationsformen skal ændres fra visuelt til taktilt tegnsprog. Man må derfor som personale i gang med at gøre sig overvejelser omkring hvordan man bedst muligt guider borger ind i denne nye livsomstilling. Det er en proces hvor også psykiske faktorer spiller en stor rolle. Erfaring har vist at processen i dette forløber bedst når hele netværket omkring borgeren inddrages.

På et af bostederne under CDH. (Center for døvblindhed og høretab) var dette en opgave der skulle løses så alle.; både borger, pårørende og personale følte sig trygge i den nye måde at kommunikere på.

Bettina K Pedersen blev som konsulent fra ISHD og med viden om Usher syndrom sat på opgaven, sammen med to pædagoger fra bostedet. I fællesskab fik vi udarbejdet et lille forløb som primært handlede om at få kompetencer i brug af taktilt tegnsprog. Men som også gav plads til i fællesskab at få skabt en ramme for hvordan alle bedst muligt støttede borger i denne svære livsomstilling som indebar store ændringer i borgeres hverdag og selvstændighed. Netværket som deltog var; pårørende, personale fra både bosted og arbejdsplads, leder af bosted og konsulent fra ISHD.

I forløbet var målet at netværket skulle tilegne sig viden/kompetencer i;

Taktilt tegnsprog.

Hvilke teknikker det er nødvendigt at kunne beherske når man går fra visuelt til taktilt tegnsprog. Netværket skulle samarbejde om at lave øvelser hvor færdighederne i at anvende taktilt tegnsprog blev trænet. De skulle gradvist at tilegne sig af forståelse for kommunikation i en anden modalitet, og erhverve sig viden om sprogtilegnelse i en anden modalitet. Her med udgangspunkt i nyere viden om hvordan taktilt sprog udvikles.

De psykiske konsekvenser og årsagerne til tab af funktionsevne.

Viden om Usher syndrom og Livsomstillingsprocesser er nødvendig for at kunne møde borger i de frustrationer der ofte kommer sammen med tab af funktionsevne.

Tab af restsyn og tab af evne til at kunne aflæse visuelt tegnsprog, hvilket uvilkårligt kan komme til at betyde tab af selvstændighed og derved tab af identitet.

Konsekvensen af de store ændringer kan skabe konfliktfyldte relationer, som det er vigtigt at have redskaber til at kunne håndtere.

Udbyttet af denne måde at gribe opgaven an på har været:

For netværket.

At alle får en fælles indsigt i borgers tegnforråd og anvendelse og indsigt i egen (personale og pårørendes) aflæsningskompetence. Får udviklet kompetencer i anvendelse af taktilt tegnsprog der giver så mange som mulig i personalegruppen der kan kommunikere med borger, hvilet giver forankring af nye måder at kommunikere på. Det skaber Skabe tryghed og forudsigelig ift. kommunikation og egen mestring.

At alle får samme viden om hvad Livsomstillingsprocesser hos personer med Usher syndrom og på den måde får skabt en fælles platform at kunne arbejde ud fra. Som gerne skulle kunne komme borger til gode.

 

For borger.

At have fået tilbudt nye kommunikations strategier der giver mulighed for bedre mestring og være herre i eget liv. At få støtte til at opbygge en ny og anderledes identitet. At få støtte til at kunne skabe nye relationer og til at få skabt en anden form for relation med de kendte.

 

Ting tager tid, men ” Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man tager det!”

 


Er du også til kommunikative relationer?

Om at se det store i det små - Kommunikative Relationer og videoanalyse hjælper dig på vej

Efter mange års ansættelse i amtslig/regionalt regi på specialområdet - og med knap 13 år på det døvblindespecifikke område som pædagogisk konsulent for børn og unge med medfødt døvblind, har jeg oplevet forskellige tendenser og forandringer på det specialpædagogiske felt. Uanset paradigme eller pædagogiske retninger og holdninger til mennesket og dets udvikling, har vi et medfødt behov for at kommunikere. At være er at kommunikere. Alle sociale relationer, al personlig udvikling og identitet, al læring, al interaktion med omgivelserne bygger på og forudsætter kommunikation.

Jeg hedder Pia Mosegaard og er pædagogisk konsulent ved Institut for Syn Hørelse og Døvblindhed i Aalborg. Som medlem af det nationale netværk Kommunikative Relationer har jeg set mange videoklip af samspil mellem en person med døvblindhed og nærperson. Jeg har set og oplevet, hvor betydningsfuld relationen er for det kommunikative samspil og vigtigheden af, hvilket perspektiv nærpersonen handler ud fra.

Kommunikation kan kurere

Kommunikation kan kurere er titlen på en artikel skrevet i 2009 af den norske specialpsykolog Anne Varran Nafstad fra Skådalen kompetansesenter i Oslo, Norge. I artiklen beskriver hun bla. nogle faktorer, der kan have betydning for udvikling af kommunikativ agens hos personer med døvblindhed. Det at være et menneske med oplevede kommunikative relationer – og det at man får en oplevelse af sig selv som en, der er værdig for/til den andens opmærksomhed, betyder yderligere udvikling af selvtillid og selvværd. ”Vigtigheden af at opleve, at jeg er en som er værdig at blive lyttet til”. Måske forstår du ikke mit budskab, men jeg føler, at du forsøger”. Følelsen af, at en anden vil mig, er ofte det der står tilbage som det mest betydningsfulde øjeblik.

For at det kan blive muligt, kræver det bl.a. en partner, der ser den anden - personen med døvblindhed – i et DU perspektiv som en ligeværdig partner, der ytrer sig med en rettethed og herefter forsøger at forstå personens ytring. Ses ytringen fra et JEG perspektiv overtages den døvblindes stemme og partner bliver et talerør. Ved at se på ytringen fra et DET perspektiv ses ytringen ud fra en observerende rolle fokuseret på observeret adfærd uden at se meningen bag - fx en selvdestruktiv handling – et uengageret emotionelt perspektiv med tendens til fastlåste betydninger med risiko for at vi ikke har øje for og møder den døvblinde persons kommunikative kompetencer. Som mennesker positionerer vi os, måden vi ser den anden på, og effekten af den position har betydning for både den kommunikative relation men også relationen som helhed. I praksis kan det ses som ”de to har noget helt særligt sammen, og det kan vi ikke……” Måske – men det ene udelukker ikke det andet…..

Workshop og videoanalyse

Hvis du er blevet inspireret eller nysgerrig på egen praksis, handlemuligheder og udvikling af kommunikative relationer, er det muligt at deltage i en workshop, hvor vi sammen analyserer dit videoklip, – måske valgt i forhold til at se på DU perspektivet i samspillet - eller det du er optaget af.

Analysedagen henvender sig til fagpersonale, som har afsluttet NGU og som derfor er fortrolige med at anvende videoanalyse som pædagogisk redskab, samt at håndtere og omsætte ny viden i praksis. Du skal selvfølgelig vælge et videoklip af et samspil med dig selv og en person med kombineret sansetab på syn og hørelse.

Klik på linket for at læse mere om workshoppen og tilmelde dig: Link til videoworkshop

Netværksdeltagere i Kommunikative relationer:

  • CDH: Pædagog Pia Haugaard pia.haugaard@rn.dk og Pædagog Sanne Brink sabr@rn.dk
  • Geelsgårdskolen: Pædagog Ina Hansen ina.hansen.01@regionh.dk
  • CFD: Pædagog Christa Østergaard Kaastrup COEK@cfd.dk
  • ISHD: Pædagogisk konsulent Bente Knudsen bekn@rn.dk Pædagogisk konsulent Karina Højbjerre Seiler k.seiler@rn.dk  (pause 2020) og Pædagogisk konsulent Pia Mosegaard pia.mosegaard@rn.dk

Læs mere

Artiklen ”Kommunikation kan kurere” Anne Varran Nafstad kan downloades her.

Man kan købe bogen bag teorien om kommunikative relationer af Anne Varran Nafstad og Inger Bøgh Rødbroe hos Materialecentret.