Blog

Hvis jeg kan, kan du også!

I starten af 2019 blev jeg spurgt om jeg ville være med til at være en del af en blog om døvblindhed og vidensdeling. Jeg skulle dele hvad jeg og mine kolleger, går og laver i hverdagen samt hvilke udfordringer vi evt. kan løbe ind i.
Vi, pædagoger, ligger inde med alt mulig tavs viden, tips og tricks til at håndtere forskellige udfordringer, hvordan vi arbejder med forskellige problematikker i vores hverdag og de små stjernestunder vi oplever i tæt samarbejde med mennesker.

På dybt vand

At skulle skrive noget som andre skal læse, giver en vis præstationsangst. Jeg har aldrig været særlig stærk bogligt, jeg er klart typen der har det bedst med manuelt arbejde, hvor jeg kan få lov at arbejde med mine hænder og være tæt sammen med beboerne.
Det var derfor også med forbehold at jeg sagde ja til at tage del i bloggen, men som udgangspunkt har jeg alligevel altid ja-hatten på når det kommer til nye projekter - det er jo fedt at blive udfordret og netværke med nye kollegaer. Jeg gik til det med den indstilling at jeg jo skal skrive det jeg kender til, det vil sige at de blogindlæg om særlige nye teknikker, metoder eller konferencer nok ikke ville komme fra mig. Det jeg kan bidrage med, er oplevelser fra min egen og mine kollegaers hverdag.
Jeg lavede lidt forarbejde i et møde med Lisbeth, som har startet blogger projektet. Hun hjalp med at forventningsafstemme hvad det er min rolle er og hvad hun tænker at jeg skal bidrage med - det gjorde at jeg kunne overskue at være med til at skrive til bloggen.

Det er slet ikke så svært

Inden jeg går i gang med at skrive et blogindlæg, sørger jeg for at tale med mine kollegaer om, hvad det er jeg har tænkt mig at dele og stiller dem spørgsmål, så jeg også kan få deres tavse viden, ideer og holdninger med i det jeg skriver. At skrive disse blogindlæg har gjort at jeg taler mere fagligt med mine kolleger, ikke kun i levegruppen Ilden, men også de andre levegruppper på Kloden.
Mads, der er med til at organisere bloggen, er teknisk snild og har lavet en skabelon til hvordan man skriver et blogindlæg - han har sagt mellem 300 – 600 ord, for at det bliver en letfordøjelig tekst, det er selvfølgelig okay at skrive mere hvis man har materiale til det.
Men dette har jeg holdt mig til. Det hjælper mig med at begrænse mig, lige så meget som det hjælper mig med at det bliver overkommeligt at skrive et blogindlæg. Jeg har indtil videre kun fået positiv feedback på mine små indlæg om de forskellige aktiviteter der sker på Kloden – det er altså dejligt at læserne vender tilbage med en lille kommentar eller et like på facebook.

Alle er velkomne!

Grunden til at jeg laver dette blogindlæg, er fordi jeg gerne vil opfordre vores læsere om også at vidensdele ting fra jeres hverdag.
Dovblindhed.dk er et fælles projekt, hvor alle kan være med til at læse og dele.
De små historier fra hverdagen kan blive til inspiration for andre, eller andre kan kommentere deres løsninger hvis dit blogindlæg handler om en problemstilling du arbejder med, på din arbejdsplads. Alle emner er velkomne - det handler jo om at vi får så meget viden frem i lyset som muligt, der er ikke et emne der er for småt eller for stort.
Det er inspirerende at læse hvad andre tumler med i deres hverdag og hvis det kan starte en snak eller en debat er det perfekt - om det er på bloggen, facebook eller på arbejdspladsen.

Hvis du gerne vil dele din hverdag med bloggen - et problem eller måske "bare" en dejlig stjernestund, kan du kontakte mig på facebook via facebookgruppen døvblindhed.dk eller send mig en mail på tanja.christiansen@rn.dk – så sørger jeg for at du kan blive gæsteblogger her på dovblindhed.dk!


Færdige halloween græskar

Stjernestunder

Velkommen til døvblindhed.dk, et spændende projekt som jeg, som pædagog, synes er fantastisk at være en del af. Vidensdeling er en vigtig del af min praksis, da jeg ofte oplever at der findes en masse skjult viden hos mine kollegaer.

Jeg arbejder på botilbuddet Kloden, i levegruppen Ilden, som et er et botilbud for voksne med medfødt døvblindhed. På Kloden bor der 25 beboere og de seks af dem bor i Ilden.
Stjernestunder, pædagogiske dilemmaer, udfordringer og tips og tricks er nogle af de temaer jeg vil belyse i mine blogposts. Jeg, vil sammen med mine kolleger i Ilden og måske også på hele Kloden fortælle om, hvordan vores hverdagspraksis ser ud og hvilke udfordringer såvel som succesoplevelser vi løber ind i.

Første blogpost fra mig er en stjernestund fra Kloden: Løvfaldsdag
På Kloden gør vi meget ud af traditionerne og siden Kloden kun er 6 år gammel, har der været rig mulighed for at skabe nye traditioner, som er med til at fejre årstiderne, helligdage eller bare en helt almindelig onsdag aften. Efteråret bliver markeret med det vi kalder Løvfaldsdag, der bliver holdt i haven med mad over bål, heksesuppe og forskellige aktiviteter som f.eks. græskarudskæring, male på sten eller lærreder, lave æblemost, mærke på kastanjer og mærke, at kulden begynder at bide lidt i kinderne. I år var vejret fantastisk med solskin, men om der havde regnet eller blæst, ville der stadig have været en Løvfaldsdag i haven.

Græskarudskæring med borgerne
Græskarudskæring med en beboer med døvblindhed kan være et spændende og udfordrende projekt. Men jeg oplever, at hvis man som hjælper, sætter tempoet ned og bruger sine sanser sammen med beboeren kan processen blive en fantastisk oplevelse for begge parter. At inddrage beboeren ved at præsentere græskaret, evt. sætte det i skødet på beboeren, så han/hun rigtig kan mærke tyngden, størrelsen og overfladen og samtidig tale sammen om græskarret med beboeren, måske under processen, måske når I er færdige med udskæringen. Gennem hånd over hånd kan man sammen skære græskarret ud, måske har beboeren lyst til at styre kniven selv, eller måske vil beboeren helst bare kigge på. Det handler om at tilpasse aktiviteten til den beboer du hjælper. Indmaden af græskarret er blødt og klistret med små kerner man kan mærke på, en god sansestimulerende aktivitet, hvor også den søde duft af græskar breder sig omkring beboeren. Til sidst skal man sørge for at sætte lys i græskarret, om det er et stearinlys, lys med batteri eller lyskæde er ikke vigtigt, men på en mørk aften, kan det have en stor effekt at se på de oplyste græskar i haven.

Beboere, pædagoger, vikarer og studerende samles i haven og får stimuleret alle sanserne mens hyggen står på. Der er også opbakning fra vores ledere, der gerne deltager i festlighederne sådan en solrig lørdag. I år har beboerne malet på lærreder i efterårsfarver, disse billeder bliver hængt op på Kloden i et fællesareal, og på denne måde er beboerne med til at sætte deres præg på Kloden.

Traditioner og forventninger
Løvfaldsdagen er en ny tradition, kun tre år gammel, det er derfor også en udfordring at få skabt rammerne således, at dagen er nogenlunde ens hvert år. Men det er en proces, og vi bliver bedre til strukturen. Løvfaldsdagen bliver altid holdt i haven på Kloden, pynten er den samme, græskarudskæring og pandekager over bål er gengangere, hvilket heksesuppen der bliver serveret til frokost også er. På denne måde kan vi med årene få skabt genkendelighed og forudsigelighed, som er noget af det der definere en tradition, og som også er essentiel for beboere med medfødt døvblindhed, da det kan være med til at skabe en forventningsglæde.

Hvilke traditioner glæder I jer til, og hvordan sørger I for at traditionerne bliver opretholdt år efter år på jeres arbejdsplads? Del gerne jeres erfaringer i kommentarerne :)