Alle kan bevæge sig i hverdagen

Også beboere med omfattende bevægelseshandicap. Aktiviteterne skal bare tilpasses den enkelte.

Af Anita Jønsson Christensen, pædagog, Kloden/Ilden, Aalborg 

Jeg vil i forbindelse med projektet “Den reflekterende praktiker” dele nogle refleksioner og erfaringer med tilpassede bevægelsesaktiviteter i botilbud.

Jeg er pædagog i et botilbud, hvor flere af beboerne ud over nedsat syn og nedsat hørelse også har omfattende bevægelseshandicap, eksempelvis spasticitet. Da fysisk aktivitet er vigtig for menneskers trivsel generelt, ville jeg gerne blive klogere på, hvordan jeg kan tilbyde dette i botilbuddet. Også til de beboere, der har omfattende motoriske udfordringer.

Jeg har for at blive klogere på emnet haft kontakt med CDH’s APA-team (Adapted Physical Activity, altså tilpasset kropslig aktivitet), ergoterapeut, sparringsgruppen i projektet og kollegerne i Ilden. Tak til jer alle for stor hjælpsomhed og væsentlige input, viden og vinkler på emnet. Det har givet mange refleksioner.

Jeg har undervejs i projektet justeret mit fokus fra noget aftenskoleagtigt til de mange individuelle tilbud om ikke kun store, men også små, kortvarige bevægelsesaktiviteter i hverdagen.

Beboerne har brug for hjælp til at skabe rammerne for at kunne være så aktive som muligt med de udfordringer og ressourcer, de hver især har. Bevægelsesaktiviteter for denne målgruppe tænker jeg meget bredt. Der er tale om beboere, der ikke kan løbe eller gribe en bold. De kan også have vanskeligheder med at kontrollere deres bevægelser. Men de kan udføre mindre og ofte langsommere bevægelser. Og det er vigtigt at vedligeholde og om muligt udvikle de evner, de trods alt har.

Idéliste over aktiviteter Jeg har i samarbejde med kollegerne i Ilden lavet en idéliste med konkrete eksempler på individuelt tilpassede bevægelsesaktiviteter til hver af beboerne på min arbejdsplads.

Nogle af forslagene kræver tid og god normering (eksempelvis bevægelse i varmtvandsbassin) – andre er små kortvarige input, som er lettere at få passet ind i dagligdagen (f.eks. en lille gyngetur i sejlet, når personen alligevel skal forflyttes), og nogle af aktiviteterne kan efter tilrettelægning, introduktion og tilvænning bruges uden eller med kun lidt hjælp og støtte. Der er også nogle aktiviteter, der handler om at give mulighed for stillingsskift og bevægelsesfrihed. Det kan eksempelvis være at hjælpe en beboer ud af sin kørestol og ned at ligge. Nogle af aktiviteterne igen handler om noget, pædagogen gør med beboerens krop, f.eks. at smøre fødder ind i creme. Andre aktiviteter handler om at skabe rammer og motivation for, at beboeren selv bevæger sig, f.eks. at bevæge en arm for at føre noget velsmagende op til munden.

Nøgleordene er Forudsætninger, Motivation og Reaktion Forudsætninger: Når man vælger aktivitetstilbud, må man tage udgangspunkt i beboerens forudsætninger. Hvilke kropsdele kan beboeren bevæge? Det kan f.eks. være en arm, en hånd, ben eller hoved og tunge.?

Motivationen: Hvad motiverer beboeren? Hvad tiltrækkes personen af? Hvad interesserer ham eller hende? Hvad viser personen glæde ved?

Det kan f.eks. være relationer, samspillet med en partner, Sansestimuli f.eks. smag eller vibrationer, udforskning af genstande, at få noget til at ske f.eks. få et instrument til at frembringe en lyd, hvis man har hørelse, eller vælte et tårn, hvis man kan se.

Efterfølgende kan forudsætninger og motivation kombineres på forskellig vis. Her er nogle eksempler:

  • Få placeret en ske med nutella i hånden og selv føre den op til munden
  • Spille på et keyboard
  • Række armen ud og vælte et tårn
  • Plaske i vand med hænder eller fødder
  • Udforske genstande med munden
  • Række ud mod en partner og kramme
  • Komme udenfor og mærke vejrfænomener som vind, temperatur, sol.

Reaktion: Husk altid at aflæse beboerens udtryk, og respektér, hvis der siges fra over for den tilbudte aktivitet, eller hvis beboeren har fået nok, er blevet træt eller bare ikke vil mere.

Fysiske rammer og hjælpemidler støtter bevægelsesfriheden Det at sidde i en kørestol begrænser nogle former for bevægelse. Det kan derfor være rart at komme ud af stolen og kunne bevæge sig mere frit. Nogle kan, når de ligger ned, skifte stilling og f.eks. vælge, om de vil ligge på ryggen eller på siden. Benene kan også bevæges mere frit, og der skal ikke bruges så mange kræfter på at holde hovedet.

Et af de steder, hvor der er størst bevægelsesfrihed, er i vand. Karbad, spabad og varmtvandsbassin er en fornøjelse for mange af de beboere, jeg kender. Kan man ikke selv holde hovedet oven vande, kan pædagogen støtte, og der kan benyttes hjælpemidler som f.eks. en svømmevest.

Der findes forskellige hjælpemidler til bevægelsesaktiviteter. Der er gå-hjælpemidler, f.eks. Meywalker, en slags gangstativ med sæde og handi-sling, som er en gå-sele, der sættes på en loftlift. Nogle gange er det svært at finde det helt rigtige hjælpemiddel, og man må være opfindsom. F.eks. har en beboer, som gerne vil udforske med munden, fået monteret forskellige genstande på et skærebræt, der sidder på en fleksibel “arm,” der kan sættes fast på en bordkant.

Struktur, gentagelser og færdigheder er gode for aktiviteterne Vi har i Ilden gennemført et projekt omkring arousal-regulering (se sidste nr. af Luppen & Tegn’Stiften, red.). I den forbindelse har beboere fået tilbudt samme aktivitet på samme tidspunkt hver dag igennem flere måneder. Det har haft den effekt, at i hvert fald nogle af beboerne viste tegn på genkendelse, var parate og tog initiativ til at gå i gang med aktiviteten. De blev også bedre

til at de konkrete bevægelsesaktiviteter og mere udholdende. Så det kan give nogle gevinster med strukturerede, hyppigt tilbagevendende aktiviteter.

Variation er godt Det er godt for kroppen med varierede bevægelser og stillinger i løbet af en dag, så der er også gevinster ved at tilbyde noget forskelligt. F.eks. undgås liggesår.

Relationer spiller også ind Når en beboer og en medarbejder laver aktiviteter sammen, vil de naturligt påvirke hinanden. Begge påvirkes via spejlneuroner af hinandens dagsform og humør. Den generelle relation spiller også ind: Hvor godt kender man hinanden, hvilke oplevelser har man haft sammen og hvor godt kan man lide hinanden? Både medarbejder og beboer kan have forskellig dagsform. Det kan være nogle af grundene til, at en beboers motivation for samme aktivitet kan variere.

Aktiviteterne skal være tilbud, som tager udgangspunkt i beboernes forudsætninger og motivation, beboeren skal efter bedste evne forberedes på aktiviteten, og pædagogen skal være opmærksom på beboerens signaler (mimik, lyd osv.), der fortæller, om beboeren ønsker at aktiviteten fortsættes, justeres eller afbrydes. Der er mange ting, der spiller ind (bl.a. andre behov (f.eks. bleskift eller sult) samt dagsform hos beboer og pædagog), og det kan derfor sagtens være at samme aktivitetstilbud modtages positivt den ene dag og afvises den næste.

Bevægelsesaktiviteter i en hverdag, som skal hænge sammen Da vi i et botilbud har mange forskellige opgaver for at få hverdagen til at hænge sammen, og eftersom det er beboernes fritid, vi varetager, vil jeg prioritere, at aktivitetstilbuddene er frivillige, lettilgængelige og individuelle. Aktiviteter i en gruppe synes jeg passer bedre ind i et skoletilbud, beskæftigelsestilbud eller aktivitets- og samværstilbud. I botilbuddet har beboerne hver især nogle ting, der skal passes, f.eks. personlig hygiejne og medicin. Så bevægelsesaktiviteterne skal være et tilbud, de kan vælge til eller fra. Aktiviteterne må gerne være små og kortvarige, fordelt over dagen, så beboeren hyppigt får brugt sin krop på forskellige måder.