Der er forskellige former for personlige hjælpemidler, som kan støtte hørelsen. Ofte er de primære hjælpemidler: 

• Høreapparat  
• CI (cochlear implantat) 
• BAHS (benforankret høreapparat) 

Vigtigt er det at være opmærksom på, at hjælpemidlerne ikke kan give personen med døvblindhed en fuldstændig hørelse, men at hjælpemidlerne snarere kan løfte hørelsen op til f.eks. at kunne opfange tale. For nogle er udbyttet af hjælpemidlet godt og for andre mindre godt. Dette må vurderes i hver enkelt tilfælde.

Ud over de primære hjælpemidler kan det i nogle tilfælde gavne at bruge andre auditive hjælpemidler til at forstærke bestemte lydinput. Høreteknisk udstyr kan som oftest kobles til de primære hjælpemidler. Eksempler på supplerende hjælpemidler kan være: 

• Lærermikrofoner (mobile) 
• Elevmikrofoner (mobile) 
• Forskellige modtagere (mobile) 
• Teleslynger (stationære) 
• Sound Field-anlæg (stationære) 
• Bluetooth-teknologi 

Man skelner mellem lydmiljø og lyttemiljø men begreberne hænger på sin vis sammen. For at optimere betingelserne for, at en person med døvblindhed kan udnytte sin hørelse bedst muligt, er det vigtigt at have fokus på begge ting.  

Lydmiljøet handler bl.a. om støj- og akustiske forhold i de enkelte rum. Man taler her om efterklangstid. For at minimere støjniveauet kan der bl.a. benyttes: 

• Filtdupper, silent socks eller tennisbolde på bord- og stoleben   
• Voksdug med filtunderlag på borde og hårde overflader   
• Gummidupper på skabe   
• Rumdelere, skillevægge/støjvægge  
• Lyddæmpende materialer på vægge og lofter, akustikplader, gardiner mv.  

Man kan også: 

• Minimere overflødig støj ved at slukke for radio, tv og andet udstyr, der ikke bruges.  
• Udsætte brug af opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler osv. til tidspunkter, hvor personen med døvblindhed er andetsteds. 
• Udskifte gammelt, støjende elektronisk udstyr med nyere lydsvage modeller. 

Sammen med ovenstående kan lyttemiljøet optimeres med en pædagogisk indsats som værktøj. Det gøres ved at: 

• Skabe en god samtalekultur, hvor kun én taler ad gangen. 
• Alle venter på deres taletur. 
• Man går tæt på hinanden i stedet for at tale på tværs af rummet. 
• Alle tales i normalt stemmeleje. 

Når det kommer til synet, findes der hjælpemidler, der kan støtte og korrigere synet rent optisk, så personen med døvblindhed får bedre udbytte af sin synsrest. De primære hjælpemidler er som oftest: 

• Briller 
• En brille med filterglas (Corning-glas) kan ofte være hjælpsom, hvis personen med døvblindhed har problemer med blænding og lysfølsomhed, da de farvede filterglas filtrerer det generende lys væk, så kontraster tydeligere træder frem.  
• Linser 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hjælpemidlerne ikke kan give en person med døvblindhed et fuldstændigt syn, men at hjælpemidlerne kan støtte brugen af synet. Hvis ikke personen med døvblindhed selv kan tage briller på eller bede om at få dem på, er det nærpersonens opgave at gøre brillerne tilgængelige for personen med døvblindhed. 

Ud over de primære hjælpemidler kan det i nogle tilfælde gavne at bruge nogle supplerende hjælpemidler, der kan forstærke visuelle indtryk. Eksempler på supplerende hjælpemidler kan være: 

• Arbejdslampe til næraktiviteter 
• Lup, luplampe 
• CCTV (billedforstørrende videosystemer) 
• iPad 
• Farvetester 
• Tastatur med store bogstaver 

For at optimere betingelserne for, at en person med døvblindhed kan udnytte sit syn bedst muligt, er det vigtigt at have fokus på det visuelle og fysiske miljø. Det er ofte små ændringer, der kan være afgørende for at forbedre betingelserne for at sikre, at en synsrest kan bruges optimalt. Følgende kan hjælpe: 

• Undgå unødvendigt rod, fjern visuel støj og ryd generelt set op i rum for at forstærke overskueligheden.  
• Giv ting faste pladser, da det mindsker synsindtrykkene samt risikoen for at forstyrre og aflede opmærksomheden. 
• Marker dørkarme og andre kanter med stærk farve. 
• Hav faste pladser under spisning, samling etc., da det frigiver energi, at personen med døvblindhed ikke skal afkode, hvem der sidder hvor, og at der i stedet er genkendelighed. 
• Hav god, jævn belysning i alle rum, så store spring i lysstyrken (luminansspring) fra rum til rum undgås. Der bør være en god, tilpasset belysning på steder, hvor der foregår kommunikation og aktiviteter. Vær opmærksom på, om der er steder, hvor der er behov for ekstra belysning.  
• Brug gode kontraster i miljøet fordi de kan frigøre energi til andre funktioner hos en person med døvblindhed, da vedkommende skal anstrenge synet mindre. Der kan skabes kontraster ved eksempelvis at have en grøn væg bag vasken på et hvidt badeværelse, så den hvide vask skaber kontrast til det grønne. Det kan desuden overvejes, om kontraster og placering ved måltider er optimale for den enkelte. Der kan her skabes kontraster ved at anvende en mørk dækkeserviet, som står i kontrast til en hvid tallerken, hvilket kan afgrænse den enkeltes fokus på bordet og give overblik.  
• Hvis en person med døvblindhed har problemer med lysfølsomhed eller blændingsgener, bør der være fokus på, at vedkommende placerer sig med ryggen til vinduerne.  
• Tænk kreativt hvad angår at udnytte hjælpemidlerne bedst muligt. F.eks. kan lup, briller og iPad alle anvendes til forstørrelse, mens en skråplade til at lægge bog eller iPad på vil forkorte afstanden, hvilket kan være en yderligere hjælp.  
• En oplyst kommunikationstavle kan hjælpe personen med døvblindhed med lettere at tilegne sig visuel og struktureret kommunikation om eksempelvis dagens og ugens program. Det vil være en stor hjælp at anvende fotografier eller lamineret materiale i en mat udgave på en kommunikationstavle, da de fleste personer med døvblindhed kan have svært ved at se på fotografier eller lamineringer i blanke udgaver.