På Danalien, der er et botilbud for voksne med medfødt døvblindhed, har vi en tradition for at efteråret er æblernes tid. Vi er i vores have beriget med flere store æbletræer, som hvert efterår indbyder til mange forskellige aktiviteter.
Det handler om at sanse, at plukke æblerne fra træet, at mærke det enkelte unikke æble, og måske også grenene og bladene. At mærke modstanden når æblet sidder fast, og hvordan dette giver slip når man rykker. Nogle fylder en hel pose, andre tager bare et enkelt, og smager måske med det samme, er det surt eller er det sødt? Nogle gange er dette bare et stop på en gåtur, andre gange er dette starten på en æblekage. En proces hvor borgeren er med i det omfang de ønsker og kan. For nogle betyder dette at man mærker, med taktil hjælp når æblet skrælles, for andre skræller og skære de selv æblerne ud. Alle i huset nyder godt af duften der spreder sig når æblerne koges. For nogen understøttes denne duftstimuli, af den taktile oplevelse af det æble, der stadig holdes i hånden. Senere skal fløden piskes, dette er også en oplevelse der for nogle sætter spor, at mærke maskinens rysten, hvad enten man holder skålen eller røremaskinen. Nogle ønsker også at være med til at købe fløden, hvilket også kan være er en stor del af aktivitet. For alle gælder dog glæden ved at smage den færdige hjemmelavede æblekage, nogen vi på Danalien heldigvis tit får mulighed for i efteråret.
Hvert år i oktober har vi en fast æbletradition. Der skal laves hjemmelavet æblemost. På denne dag bliver der plukket ekstra mange æbler. Hele huset deltager i det omfang de ønsker. Vores terrasse omdannes til et stort æblemosteri. Her plukkes, samles, mostes og smages. Æblemostemaskinen er som altid lånt fra dagtilbuddet – tak for det til Skovhuset. Denne indbyder til hårdt arbejde. Der mærkes hvordan æblerne samles i tragten, og hvordan det store håndtag efterfølgende skal drejes for at mase æblerne. Herefter kommes æblemassen i en lille tønde, hvor endnu et håndtag skal drejes for at de gyldne dråber kommer ud i bunden. En proces hvor der er mulighed for at være med hele vejen, fra æblet på træet, til æblemosten, der kan smages direkte fra kanden. I år var vi beriget med det skønneste efterårsvejr, hvilket blev udnyttet, og frokosten blev serveret på terrassen, og der blev selvfølgelig drukket æblemost til.
Men alt dette handler ikke kun om at sanse æblet og dets muligheder. Det handler også om nærværet, om oplevelsen af at lave noget sammen, at se og mærke hinanden i processen. At få øje på de små udspil fra borgerne, hvordan giver det mening for den enkelte, og hvordan skaber vi forståelse omkring opgaven. Vi skaber samspil og kommunikation, alt sammen med udgangspunkt i og omkring et lille æble fra et træ i en have.
Related Posts
11. september 2020
Konsekvenser af manglende hudkontakt i en Coronatid
Fællesskabet de er vant til er…
10. august 2020
AFSTAND ER IKKE NØDVENDIGVIS EN HINDRING FOR KOMMUNIKATION
Et indtryk fra det internationale…