Det er nu muligt at tilmelde sig Landskonferencen 2025! Se nedenstående invitation fra planlægningsgruppen:
Velkommen til Landskonference om døvblindhed d. 20. og 21. oktober 2025
Aalborg Kongres og Kulturcenter, Europa Plads, 9000 Aalborg
Døvblindhed og tab af funktionsevne
- Hvordan bevarer vi livskvaliteten og hvilke pædagogiske handlemuligheder har vi?
På årets konference ønsker vi at få så mange perspektiver og så megen viden i spil som muligt. Derfor byder vores hovedtalere dig med i dialogen gennem reflekterende spørgsmål undervejs. Vi skal bl.a. høre om demens og funktionstab – både fra børne- og voksenhøjde, og sammen skal vi undersøge, hvad vi ved nu og hvilke pædagogiske handlemuligheder vi har.
Dagene består også af workshops fra praksisfeltet, konferencemiddag, mulighed for at besøge et par stande samt networking med kollegaer og venner fra nær og fjern. Og så skal vi fejre en ny bogudgivelse: Døvblindepædagogik – en grundbog
KONFERENCENS MÅLGRUPPE Primært fagprofessionelle, som samarbejder med personer med døvblindhed – børn, unge og voksne, men personer der selv lever med døvblindhed, venner og pårørende er selvfølgelig velkomne.
TEGNSPROG Plenumsessionerne tolkes til dansk tegnsprog, og vi hjælper med at koordinere tolke til workshops.
PRIS 1900,-kr. pr. dag. Tilkøb af konferencemiddag 455,-kr.
TILMELDING Senest d. 21. september. Tilmeld dig her
Som sidst bliver det igen muligt at tilmelde sig enten en enkelt – eller begge dage.
De bedste hilsner
Jackie Lehmann Hansen, Døvblinde Danmark;
Sara Friis Kilde, Geelsgårdskolen,
Dorte Lindberg Jensen, Louise Søndergaard og Helle Buelund Selling, Området for Kommunikation og Specialpædagogik.