Området for Kommunikation og Specialpædagogik i Specialsektoren Region Nordjylland gennemfører i foråret 2023 en national spørgeskemaundersøgelse om undervisning inden for området medfødt døvblindhed i Danmark. Undersøgelsen er målrettet personer, der beskæftiger sig med undervisning til mennesker med medfødt døvblindhed. Det er forventningen, at undersøgelsen vil bidrage med værdifuld viden om tilstanden inden for dette specialområde.

Undersøgelsens resultater vil blive præsenteret og diskuteret på næste Landskonference om døvblindhed og på Deafblind Internationals verdenskonference i Canada i juli 2023.
Det er muligt at få tilsendt rapport med undersøgelsens resultater ved at indtaste mailadresse til sidst i spørgeskemaet.

Hvis du underviser en eller flere personer med medfødt døvblindhed, er du meget velkommen til at udfylde spørgeskemaet, så din viden og erfaring kan bidrage til undersøgelsen.

Spørgeskemaet kan findes her

Undersøgelsen er anonym, og deadline for besvarelse er 14. april.