Professionshøjskolen UCN tilbyder i foråret opstart af den nationale grunduddannelse om døvblindhed (NGU).

På NGU får kursusdeltagerne grundlæggende viden om kompleksiteten af det dobbelte sansetab og dennes betydning for at udvikle sociale og kommunikative kompetencer, og bliver i stand til at omsætte denne viden i en pædagogisk praksis.

National Grunduddannelse – specialpædagogik med personer med medfødt døvblindhed – er et efteruddannelsestilbud til professionelle, der arbejder med og for mennesker med funktionsnedsættelsen medfødt døvblindhed. Optagelsen på NGU forudsætter, at kursusdeltageren har gennemført Center for Sansenedsættelses Basisuddannelse, eller et andet tilsvarende uddannelsesforløb.

Forløbet starter d. 4/3, og der er tilmeldingsfrist d. 15/2 2024.

Læs mere om uddannelsen her