Til paneldebatten  på det nordiske tegnsprogsnetværks webinar deltog også den danske mor Signe Vad Kaastrup, der er mor til et CI-opereret barn. Undervejs i webinaret og i paneldebatten beskrev hun sin egen rolle som mor. Signe gav udtryk for, at datteren ikke profiterede af sit CI, hvilket betød, at hun uden tilknytning til et tegnsprogsmiljø og erhvervelsen af et sprog ’de facto’ vil stå uden kommunikation.

I webinaret fortalte Signe også om mødet med sundhedsprofessionelle som i forbindelse med CI-operationen havde sagt: ”Now we know that there are no deaf children in Denmark.”. Det bunder i opfattelsen af “at CI gavner alle, og der derfor er ikke er døve børn tilbage”. Det handler vel i første omgang om, at der er en misforståelse. Fordi der er nogen, der ikke slet ikke kan profitere af CI og nogle vælger det fra. Samtidig er det også en misopfattelse at alle med CI kan høre normalt. Der er flere faktorer, der kan spille ind: lyden, der kommer ind, er ikke normal, nogen kan kun delvist profitere af CI, man er døv, når der ikke er CI på og der kan være problemer med teknikken. En tv- udsendelse med Rune Klan, viste disse forskellige udfordrende faktorer i forhold til at have CI eller ej. Den er værd at se!

Denne opfattelse af, at der ikke findes nogen i Danmark, der er døve, skaber en opfattelse af, at man tror, at der ikke er nogen, der har brug for tegnsprog, fordi alle nu kan høre normalt. Det få betydning for den manglende kulturelle, lingvistiske og sociale anerkendelse af tegnsprog, selvom det rent juridisk er anerkendt og accepteret som et ligeværdigt sprog. Derfor tilbydes tegnsprog ikke særlig ofte eller tages alvorligt som en vigtig del af samfundet. Faktum er, at den sætning desværre er dominerende for den opfattelse, som vi ser i samfundet i dag. Vi formår ikke i høj nok grad at gøre verden tilgængelig for personer, der ikke benytter det talte sprog som primær kommunikationsform.

Som moren Signe Kaastrup sagde undervejs i webinaret: ”Communication is basis.”. Begrebet kommunikation kan defineres på mange forskellige måder, men den overvejende del af den kommunikation der foregår i samfundet, involverer sprog  og kan defineres som det at flere personer deler tanker med hinanden ved hjælp af sprog. Så hvis vi ikke forstår at give børnene en mulighed for at kommunikere med sproglige elementer, så får det store negative konsekvenser. Her er det ikke nok, at tænke supplerende kommunikationsformer – det er supplement, som er rigtig godt, men det bliver fattigt, hvis det står alene – det er ikke et sprog – sproget findes i den verbale form og i tegnform. Derfor fratages nogle børn sprog, hvis tegn ikke bliver mere tilgængeligt  i de forskellige miljøer. Tilbage står pårørende, som Signe Vad Kaastrup med oplevelsen af at hun som mor til et døvt barn skal kæmpe mod et system, som kun betoner talesprog  og ikke tegnsprog.

Webinaret taler lige ned i nogle af de problematikker, som vi oplever i Specialrådgivningen. Tegnsprogsmiljøer svinder ind grundet en teknologisk udvikling og mindre population, men det kan ikke forklare hele tendensen. Vi taler muligvis om en mere strukturel begrænsning, som Signe nævnte i webinaret, der ikke tilgodeser gruppen af børn. Mange af de børn og unge, der kommer ind i vores rådgivning, kunne profitere af et miljø, hvor fokus er på at tegn og tegnsprog kan være afgørende for at barnet opnår et sprog, hvor det ikke er muligt rent talesproglige, eller hvor det kan ske i kombination. Det kalder på en mere helhedsorienteret tilgang, hvor man sætter børnenes tarv først. Her kunne argumentet mod at bruge tegn og tegnsprog være, at det er noget, børnene ikke vil opleve i særlig mange miljøer, men så må man netop udbrede brugen af tegn og tegnsprog mere. Disse børn vil ellers opleve manglen på kommunikation i det hele taget.  Det er præcis hvad WHO også skriver i deres ”World Report on Hearing”, som de udgav i år.

” Given the far-reaching consequences of linguistic deprivation in early childhood, it is essential to address this at the earliest stage possible. Sign language provides that possibility. Moreover, learning sign language does not hinder or delay the subsequent or simultaneous acquisition of spoken language skills.” (s. 108)

Der er et ‘window of opportunity’ i den tidlige barndom, hvor den sproglige udvikling tager fart, og hvor tilegnelsen af et sprog uanset modalitet er vital.

Tak til Signe Vad Kaastrup for at belyse denne vigtige tematik. Det var anden del af refleksioner på baggrund af det meget interessante interessant webinar. Endnu engang kan du læse mere om det nordiske tegnsprogsnetværk her: https://nordiskateckensprak.wordpress.com/